Værktøjer
Her listes forskellige værktøjer, der kan gøre det nemmere at tjekke en hjemmeside i forhold til tilgængelighed.

Valider WCAG
Cynthia
Værktøj til automatisk at checke i forhold til WCAG 1.0 standarden. Foruden programmet findes en online udgave, som validerer én side af gangen, samt en online portal, som har til formål at uddanne webudviklere til at skabe tilgængeligt indhold.

Valet
Værktøj som sammenligner HTML-kode til WCAG 1.0 standarden. Brugeren kan selv vælge hvilket af de 3 niveauer en webside skal tjekkes ud fra, samt hvordan afrapporteringen skal se ud. Herefter vises eventuelle advarsler og links til pågældende løsninger sammen med sidens kode.

Simulationer
Screen Reader Simulationer
Med WebAIM: Simulations kan man opleve forskellige brugeroplevelser som er frustrerende baseret på forskellige oplevelsesforhold.

Farveblinde
Etre - Colour Blindness Simulator
Med Etre kan man selv se, hvordan et uploadet JPEG-billede fremstår på forskellige måder afhængig af typen af farveblindhed.

Eclipse Accessibility Tools Framework (ACTF)
Dette framework kan benyttes som en nedarvelig infrastruktur, hvorigennem udviklere kan bygge utilities, som hjælper med at evaluere eller underbygge tilgængeligheden af applikationer og indhold. ACTF er en værktøjskasse, hvis komponenter fungerer sammen og med andre projekter i Eclipse.

Farvekontrast
Snook.ca
Et online værktøj hvor der tjekkes, om kontrasten mellem forgrunds- og baggrundsfarven er hensigtsmæssig for mennesker med handikap eller hvis vist på en sort/hvid skærm. Værktøjet kan også downloades til Windows.

Juicy Studio
Ud fra WC3's foreslåede algoritme, indeholder denne side mulighed for selv at indtaste forgrunds- og baggrundsfarve, for derefter at modtage et testresultat.

Juicy Studio CSS test
Foruden at validere et CSS-dokument igennem W3C, udføres på denne side også en test af farvekontraster samt størrelser fundet i CSS-dokumentet.

Colour Contrast Visualiser
Med dette værktøj hjælpes man til at finde hensigsmæssige farvekombinationer, ved at visualisere farver, som indeholder tilstrækkelig konstrast på en farve palette. Programmet kan afvikles i browseren, hvis man har Flash Player (http://www.adobe.com/products/flashplayer/) installeret.

Contrast Analyser
Et lille brugbart program til Windows eller Mac OS X som kan stort set alt, bortset fra at analysere en webside. Man kan specificere farver samt justere lysstyrke og klarhed, for derefter at få vist de valgte kombinationer, som de tager sig ud for mennesker med forskellige typer af farveblindhed.

Colour Contrast Analyser Firefox Extension
I stedet for at vælge farver manuelt, finder denne udvidelse til Firefox alle tekstelementer i en webside, og undersøger så forskellen på forgrunds- og baggrundsfarven. Udvidelsen viser det fuldstændige resultat i en ny tab, sammen med eksempler af de analyserede farver. Eftersom udvidelsen kun kigger på tekst, kan den ikke analysere billeder.

Skærmlæsere
Eclipse Accessibility Tools Framework (ACTF)
Som beskrevet under Farveblinde, kan dette framework benyttes som en nedarvelig infrastruktur, hvorigennem udviklere kan bygge utilities, som hjælper med at evaluere eller underbygge tilgængeligheden af applikationer og indhold. Indeholder også en skærmlæser udviklet af IBM, som tidligere gik under navnet Home Page Reader.

Jaws
En meget benyttet skærmlæser til Windows, som kan oplæse softwareapplikationer eller indholdet på websider.

Valider HTML
W3C Markup Validation Service
Online værktøj der på overskuelig vis forklarer og viser problemer med HTML-kode på en given side. Løsningsforslag eller links til videre læsning gives ligeledes.

Valider CSS
W3C CSS Validation Service
Virker på samme måde som ovenstående, idet dette online værktøj viser problemer og løsningsforslag til problemer i et CSS-dokument.

Diverse
Web Accessibility Toolbar
Et rigtig godt værktøj der kan benyttes til at tjekke de fleste ting vedrørende tilgængelighed. Findes til Internet Explorer og Opera. Findes også i en dansk udgave (http://www.wat-c.org/WAT/versions/dk/wat-dk.html)

Checky Firefox extension
Med et højreklik får du adgang til et hav af tilgængeligheds- og valideringsværktøjer (mange gratis), som f.eks. tjekker HTML, XHTML, CSS, RDF, RSS, XML, WAI, Section 508, P3P, Hyperlinks, Metadata og meget mere.